Patientinformation

Klik på de enkelte kategorier for mere info.

Børn

Syge børn prioriteres altid i klinikken, vi tilstræber at se børnene samme dag.

Endvidere tilbydes alle børn at følge det danske vaccinationsprogram. Læs mere om de forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer.


Gravide

Alle gravide skal følges under deres graviditet, så både mor og barn har det godt.

Læs mere om de ting du skal være opmærksom på under din graviditet.


Kronikere

Almen praksis er borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet, og det er ofte her opsporing, udredning og behandling af kronikere foregår.

Vi følger alle vores kroniker med jævnlige kontroller. Læs mere om hvilke kroniske sygdomme der skal følges op på.


Kønssygdomme

Ønsker du at blive testet for kønssygdomme, behøver du ej at bestille en tid.

Henvend dig i skranken alle hverdage mellem kl 8-12, og fortæl at du ønsker en selv-test.

Ønsker du test for HIV, Syfilis og hepatitis skal der tages en blodprøve, book venligst en tid til dette.

Inkubationstiden, dvs tiden fra smitte til sygdommen kan spores, er følgende:

Gonore: 1 uge

Klamydia og mycoplasma: 3 uger

HIV: 4 uger

Syfilis, hepatitis: 3 mdr

Selvtest for klamydia og gonokok

For kvinder foretages der en selv podning i vagina. For mænd skal der laves en urinprøve, det er vigtigt at du ikke har ladt vandet i 2 timer inden prøven tages. Se mere info i klinikken om hvordan urinen skal opsamles.

Urinvejsinfektion

Hvis du har symptomer på urinvejsinfektion: svie ved vandladning, små hyppige vandladninger, smerter over blæren, feber, da kom gerne forbi klinikken mhp en urinprøve.

Tidsbestilling ej nødvendigt, henvend dig i skranken ml kl 8-12 og fortæl

Prævention

Ønsker du prævention, kan du få en konsultation hos vores behandlere, der gennemgår de forskellige muligheder, fordele og ulemper ved behandlingen og herefter kan du træffe dit valg.

P-piller

Er du på p-piller skal du 1 gang årligt ses i klinikken af vores behandlere for at få målt et blodtryk og sikre at der ikke er nogen kontraindikationer for behandlingen.

Hvis alt er fint, udskrives recepter til 1 års forbrug.

Spiral

Ønsker du spiral skal du have en konsultation hos vores behandlere.

De vil informere dig om virkning af spiralen og indgrebet.

Recept på spiral laves klar, du skal hente og medbringe spiralen til den tid du har til oplæg hos lægen.

Spiralen lægges helst op i slutningen af din menstruation.

Inden oplæg af spiralen anbefaler vi at du tager smertestillende 1 g paracetamol + 400 mg ipren, ca 1 time før. Kom gerne 10 min før din tid til spiraloplæg hos lægen, da du ved ankomst skal lave en urinprøve og stille den klar i lugen.

Efter oplæg af spiralen skal du kontakte læge akut med feber, stærke smerter eller kraftig blødning.

Attester

Der findes mange typer attester, Her kan du finde en liste over de mest brugte attester og deres priser.

De kommunale attester, fx til brug for vurdering af arbejdsevne, berettigelse til sygedagpenge mm, modtager vi elektronisk af din sagsbehandler. Attesterne betales af kommunen.

Vacciner

Din vaccination planlægges sammen med sygeplejersken - husk konsultationen koster 300 kr. da den ikke dækkes af den offentlige sygesikring.

Henvisninger

Henvisninger kræver fremmøde til lægekonsultation og udfærdiges  derfor ikke efter anmodning per internet eller telefon. Hvis lægen vurderer det er relevant, udfærdiges henvisning til fysioterapeut, psykolog, speciallæge, sygehus etc.

Henvisning sendes elektronisk.

Borger bestiller selv tid ved fysioterapeut, psykolog eller speciallæge. Henvisningen skal tages i brug indenfor 6 måneder.

Afhængighedsskabende medicin

Vi følger de officielle retningslinjer for udskrivning af afhængighedsmedicin, dvs som udgangspunkt udskrives disse stoffer ikke. Hvis du er i behandling med afhængighedsskabende medicin (f.eks sovemedicin eller beroligende medicin) vil vi lægge plan for behandlingsvarighed samt udtrapning.