Lægeklinikken bliver til
Hele projektet med lægeklinikken udspringer af Chi Le´s ide om at etablere et mangfoldigt sundhedshus. Som nyuddannet speciallæge er hun villig til at starte en lægepraksis op fra bunden, fordi det er hendes passion at være praktiserende læge.
Her skal der være plads til en god behandling, hvor man som patient bliver mødt i øjenhøjde.
- Vi skal være hele familiens læge på Vesterbro og rumme både børn, voksne, kronikere og ældre. Det er en del af privilegiet ved at være praktiserende læge, at man følger sine patienter, nogle gange fra de er børn til de selv bliver forældre. Det giver en behandlingsmæssig fordel, at man kender sine patienter over tid, og det gør, at patienterne ikke føler sig som en brik i systemet, siger den 37 årige ildsjæl, der ligesom så mange andre i kvarteret kører sine tre børn i institution i sin ladcykel på vej til arbejde.
- Jeg synes, det er spændende at være med til at starte en ny lægepraksis op og sætte mit eget præg på stedet fra starten. Jeg håber, at Vesterbro Familielæge vil være en god arbejdsplads i mange år fremover, og at jeg får nogle gode kolleger, der også brænder for at være en del af vores familielægepraksis, siger Chi.
Siden 2020 har Chi sammen med sit team arbejdet intenst på at få etableret Vesterbro Familielæge på Amerikavej 15c.
Klinikken åbnede dørene op den 1. juni 2021 og har rundet 1 år, udvidet med 2 ekstra lægekapaciteter og ansat mere personale.
Lægeklinikken er omtalt i Vesterbroliv d. 18. maj 2021.
Vores praksis deltager i forskningsprojekter, aktuelt deltager vi i:
"Overblikskonsultation"
”Denne praksis deltager i et landsdækkende kvalitets- og forskningsprojekt for at forbedre behandlingen for mennesker med flere kroniske sygdomme. Hvis du har kronisk sygdom, kan du derfor opleve at blive kontaktet af projektet med et spørgeskema fra Københavns Universitet i eboks. Det er helt frivilligt om du vil svare. Projektets hjemmeside: https://overblikskonsultation.ku.dk/”
"Ultralyd i almen praksis"
Forskningsprojektet har stor betydning for beslutningen om hvorvidt ultralydsskanning bliver et tilbud til alle patienter i almen praksis i fremtiden. Resultaterne af studiet vil blive offentliggjort i videnskabelige
tidsskrifter.
Forskningsprojektet indsamler følgende data fra din læge:
- Data på antal skanningsydelser, konsultationer og henvisninger
- Alder og køn på de patienter som er blevet undersøgt med ultralyd i almen praksis.
Der indsamles kun alder og køn om de scannede patienter og ingen data der direkte identificerer den enkelte patient.
Ønsker du at læse den fulde projektbeskrivelse, kan du få denne udleveret ved at kontakte os.
Credits
Vi takker for et godt samarbejde i forbindelse med etableringen af lægeklinikken:
Foto: Seidel Photography
Kunst i klinikken: Galleri Bredgade 22
Logo: Ohsochan
Nyistandsættelse af klinik: HJ Maler
Juridisk rådgivning og sparring: Le Law